Om genstartNU.dk

Gennem en lang række forskellige projekter og aktiviteter har mere end 1200 danske virksomheder har indtil videre fået hjælp gennem genstartNU.dk – og der er stadig hjælp af hente i de kommende måneder.

Corona-krisen præger dansk erhvervsliv på mange forskellige måder. Nedlukninger på vigtige eksportmarkeder, faldende efterspørgsel, kunder der er forsvundet og fallerede forsyningskæder er blot enkelte eksempler. Der er fortsat mange problemer og udfordringer, som danske virksomheder står overfor. Både på kort og på langt sigt, og både herhjemme og på eksportmarkederne.

Siden Industriens Fond søsætte initiativet genstartNU.dk tilbage i marts 2020, har Industriens Fond forsøgt at hjælpe dansk erhvervsliv i en svær tid. En hjælp til at løse pludselige problemer, men især også en hjælp til at innovere, udvikle og styrke forretningsmodeller og strategier hos danske virksomheder – primært de små og mellemstore fremstillingsvirksomheder.


Over 2500 danske virksomheder får hjælp gennem genstartNU.dk.

Viden i Anvendelse Nu

Igennem genstartNU.dk-sporet Viden i Anvendelse Nu (VIAN), har næsten 500 virksomheder indtil videre fået hjælp fra 50 danske rådgivere og konsulentvirksomheder.

Rådgivningsforløbene kan gennemføres relativt hurtigt med positive forandringer til følge og omfatter bl.a.  emner som teknologiimplementering, digitalisering, supply chains, dataudnyttelse, bæredygtighed, produktionsoptimering og forbrugeradfærd. Listen over VIAN-rådgivningsforløb kan findes her.

Rådgivningshotline

Over 800 virksomheder har fået hjælp gennem en rådgivningshotline, hvor det indtil november 2020 var muligt at hente op til 50 timers gratis værdiskabende strategisk hjælp og rådgivning til at kunne omstille sig til en ny konkurrencesituation. Projektet blev udviklet i et tæt samarbejde mellem Industriens Fond og DI og Dansk Erhverv og andre erhvervsorganisationer samt to store rådgivningskonsulenthuse, Valcon og Implement. 

Styrket gennem krisen.

Med genstartNU.dk har Industriens Fond også ønsket at iværksætte mere længerevarende projekter. Dels for at virksomheder – mere fundamentalt – kan bruge krisen til at gentænke forretningen, innovere og skabe ny omsætning, eksport og øget konkurrenceevne, dels for at Danmark og dansk erhvervsliv kan blive klogere, lære af krisen og blive mere robuste i fremtiden. Listen over Styrket gennem Krisen-projekter, som tæller mere end 20, indeholder både meget virksomhedsnære og mere forskningsdrevne initiativer, som du læse mere om her.